What is Bildung? / Hvad er dannelse? — Sondrup, live

Date/Time
Date(s) - 08/05/2021
3:00 pm - 5:00 pm


Er dannelse viden om Grundtvig, Kirkegaard, Carl Nielsen og Bournonville — eller er det evnen til at begå sig blandt fremmede?

Jeg søger 10 deltagere til et arrangement om dannelse som led i European Bildung Day 2021.

Det gennemføres i samarbejde med European Bildung Network, der organiserer en række samtaler om dannelse på det europæiske kontinent.

Du inviteres til et sønderjysk kaffebord, hvor vi taler sammen med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad betyder dannelse for dig?
  • Hvorfor er dannelse vigtig?
  • Hvilken dannelse er der brug for for at klare fremtidens udfordringer frem mod 2030?
  • Hvem har ansvaret for dannelse? Den enkelte, familien, skolen, virksomheden, samfundet?
  • Den dannede dansker – hvilken viden, hvilken ånd, hvilket ståsted og hvilke konkrete færdigheder?
  • Er der i vores lokalområde basis for at sætte scenen for et større arrangement på anden side Corona? Et ægte sønderjysk kaffebord?

Hvad er meningen med et sønderjysk kaffebord?

Det sønderjyske kaffebord er en kulturel institution. Det samler borgere på tværs af forskelle i alder, køn, profession, baggrund og kultur. Det inspirerer, engagerer og fornøjer. Det viser nye veje for vores måde at mødes på. Det fremmer samtalen, der inspirerer, engagerer og fornøjer. Og det er frem for alt hyggeligt.

Hvem inviterer?

Povl Henningsen inviterer. Jeg er borger i Odder Kommune, bor Sondrupvej 39 i Hundslund. Jeg driver virksomheden Henningsen Global. Er medarrangør af projekt Grundtvig 2030, hvor fire initiativtagere spørger: Hvad kan vi lære af Grundtvig, og hvor bliver nødt til at tænke nyt?
Jeg kommer med historier fra et langt liv inden for international politik, business, uddannelse og kultur. Forfatter til to bøger om kommunikation og mødekultur. Fokus: levende møder, der inspirerer, engagerer og fornøjer.

Hvad gør du, hvis du har lyst til at deltage?

Vil du med, så meld dig ved at sende en mail til Povl Henningsen – mail@henningsenglobal.com
Eller ring på 21757509.

See the full European Bildung Day program here: https://europeanbildung.net/ebd2021/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Thanks for submitting your comment!